Danskerne vil have en statsminister med »kristne værdier«. I sin tid som podcastvært løftede Mette Frederiksen sløret for, hvor hun står

Året er 2022. Måneden er juni. Statsminister Mette Frederiksen er leder af den rene S-regering. Og så er hun vært på den socialdemokratisk producerede og nu hedengangne podcast »Statsministeren spørger«. I et afsnit fra juni 2022 spørger hun om tro. Og svarer selv. Hun har inviteret præsten og debattøren Sørine Gotfredsen til en knap 47 minutter lang samtale om religion og tro og særligt kristendom. Mette Frederiksen er ikke sikker på, om hun selv tror på Gud, fortæller hun ganske opsigtsvækkende sin gæst: »Jeg er kommet meget i kirken, men jeg er ikke sikker på, at jeg definerer mig som troende.« Men, tilføjer statsministeren hurtigt: »Jeg definerer mig helt sikkert ikke som det modsatte«. Så fortæller hun om sin tid som FDFer. »Men hvis du spørger, om jeg tror på en gud, vil jeg faktisk ikke kunne sige ja,« siger Mette Frederiksen så. Tro og særligt den kristne har de seneste år vundet større og større indpas i dansk politik. Mette Frederiksen har for nylig talt for »en åndelig oprustning« og kirkeminister Morten Dahlin (V) om at »gå i krig for kristendommen«, og på begge sider af Folketingets politiske skel har – særligt yngre – politikere offentligt bekendt deres tro. I en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Verian for Berlingske er et repræsentativt udsnit af danskerne blevet bedt om at forholde sig til en række spørgsmål om kristendom og politik. De er også blevet spurgt, om det er vigtigt, at Danmarks statsminister bekender sig til kristne værdier. De fleste – 50 procent – erklærer sig enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt, at den danske statsminister bekender sig til kristne værdier. 35 procent er uenige eller overvejende uenige, og 14 procent er uafklarede. Det er godt nyt for en statsminister, der på dette punkt har taget et for socialdemokrater markant spring, påpeger en ekspert. Et socialdemokrati med Gud, konge og fædreland Netop forholdet mellem politik og religion i Danmark er noget, som lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen forsker i. Han er desuden ph.d. i religionssociologi. For ham at se havde socialdemokrater for ganske få årtier siden fået kaffen galt i halsen, hvis de havde hørt statsministeren tale ved det arrangement, der for nylig fandt sted på museet Ragnarock i Roskilde. Her sagde hun ifølge Kristeligt Dagblad: »Danmark er et kristent samfund, vi bygger på kristendommen, og folkekirken er en meget vigtig værdibærer, både i freds- og i krisetid.« »Det er ikke mange socialdemokratiske statsministre, der har sagt det i det 20. århundrede,« siger Arly og påpeger, at der med Mette Frederiksen er kommet langt mere Gud, konge og fædreland i det gamle arbejderparti, der i parentes bemærket nu også modtager ordener af netop kongen. »Det er sket med Mette Frederiksen. Det er helt klart med hende, at vi ser en ny udvikling.« »For hende er åndelig oprustning tydeligvis også noget, der handler om national identitet, der også relaterer til kongehus og folkekirke.« Han mener, at forklaringen på skiftet skal findes i blandt andet tiden, men også i de kriser og krige, der har præget store dele af Mette Frederiksens regeringstid. En overrasket biskop Peter Birch er biskop i landets største stift, Helsingør Stift. Han har tidligere været præst på Christianshavn og arbejdet på Kristeligt Dagblad og som forlagschef i Det Danske Bibelselskab. Han har med andre ord beskæftiget sig indgående med danskernes forhold til kristendom og tro. Alligevel »overrasker« undersøgelsens udfald ham en smule: »Det er i hvert fald interessant, at danskernes præference kommer så tydeligt til udtryk. Det er jo nærmest en udvidelse af grundlovens bestemmelse om, at kongen skal være evangelisk-luthersk.« Set fra hans stol handler det om de danske traditioner, men også om de forventninger, som danskerne har til kirken og det, den repræsenterer: »Kirken står for et socialt arbejde og varetager et menneskesyn, hvor også den svageste har sin ligeværdige plads i fællesskabet. Og når vi gerne ser, at statsministeren skal være kristen, så ligger der også en eller anden symbolsk garanti for, at der er ordentlighed i den måde, landet bliver ledet på.« For biskoppen at se handler det i høj grad om, at danskerne har »en forventning« til, at statsministeren som person, figur og magtfaktor repræsenterer vores historie. Og selvom statsministeren i dag mere end nogensinde i sin regeringstid italesætter den kristne tro og dertil hørende værdier, så løftede hun den junidag i 2022 alligevel sløret for, hvad der for hende var én af de ting, der stod i vejen for, at hun kunne se sig selv som troende: »Noget af det, jeg har det sværest med ved tro, det er tanken om, at nogen tager mig i hånden og fortæller mig, hvordan man skal se tingene,« lød hendes forklaring dengang. https://www.berlingske.dk/politik/danskerne-vil-have-en-statsminister-med-kristne-vaerdier-i-sin-tid-som